Håndboldens dag den 5. jan.Torsdag, 20 dec 2018

Lørdag den 5. januar 2019 kommer Ansager og Skovlund Ansager Hallen og resten af Danmark til at syde af håndbold, når der for første gang afholdes den fælles åbent-hus-dag Håndboldens Dag.

Skyd 2019 ind med en sjov og aktiv dag for hele familien lørdag den 5. januar, hvor håndboldklubber over hele landet inviterer til Håndboldens Dag. Sif/Ansager Håndbold er også med på den nationale åbent-hus-dag, så kom forbi Skovlund Ansager Hallen, så garanterer vi for store smil og sved på panden.

På Håndboldens Dag kan du blandt andet prøve at spille med bløde håndbolde som for eksempel en helt ny gul bold.

Tidsplan lørdag den 5. januar 2019 i sa-hallen.

14.00-15.00       Sjove aktiviteter i hallen, hvor spillerzonen også er åben.

15.00-16.00       Introduktion til Five a side og Totalhåndbold

16.00-16.30       Nytårskur med bobler og kransekage

16.30-17.00       Leg og spil i hallen

”Vi er med som arrangører af Håndboldens Dag, fordi vi gerne vil være med til at promovere sporten og vise, at håndbold er andet og meget mere end den håndbold, vi kender fra fjernsynet. Jeg håber, at vi kan nå ud til både nuværende og tidligere håndboldspillere, men også alle dem, der ikke har prøvet at spille håndbold før, så de også kan få en fornemmelse af den sjove og sociale sport, håndbold er. Derfor håber vi at se både nye og kendte ansigter i hallen den 5. januar - alle er velkomne,” fortæller Simone Winter der er en af hovedkræfterne sammen med håndboldudvalget i Ansager, hun spiller selv på klubbens serie1 damehold.

Share

Information

Skovlund Ansager Hallen