Begrebet fitness dækker over både styrke- og kredsløbstræning.
Vi har nogle af verdens bedste maskiner til begge dele, samt holdaktiveter, hvor du i fællesskab med andre kan træne.
Fordi fysisk aktivitet simpelthen er den bedste forebyggelse mod livsstilsbetingede sygdomme som f.eks. diabetes 2, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, stress og depressioner.
Du får et fysisk og mentalt overskud af at dyrke fitness og opnår mærkbare resultater uanset, hvornår du går i gang.
Du kan altid få en gratis prøvetime ved en af vore instruktører, mød op i centret eller ring 2016 7604 og aftal et tidspunk for dit første møde.
Når du starter med at træne, kan du få lagt et træningsprogram, der passer præcis til dig. Vores instruktører afsætter den tid der skal til, hvor I snakker om dine ønsker til træningen og hvordan du bedst muligt kan få opfyldt dine mål.
Du vil efterfølgende få udleveret et personligt træningsprogram samt blive instrueret i, hvordan du skal indstille og bruge de maskiner, der indgår i dit træningsprogram.
Et veltilrettelagt træningsprogram betyder også, at din træning er spændende og varieret, hvilket gør det både sjovt og motiverende at træne.
Når du har fået lavet dit træningsprogram, er det vigtigt, at du fastholder lysten til at træne. Derfor tilbyder vi alle et opfølgningsmøde 6 til 8 uger efter du er begyndt. På opfølgningsmødet kan du få justeret dit træningsprogram ud fra de erfaringer, du har gjort dig.
Skovlund Ansager Hallen
Copyright © 2021 Skovlund Ansager Hallen | Udviklet og hosted af Erhvervs Webdesign